Tayas første uge på Julemærkehjemnet

Det virker til at vores Taya-pige trives, efter kun 4 1/2 dag var hun allerede hjemme på weekend, og vi var jo spændte, og havde en masse spørgsmål som vil stolte hende.
Men det irriterede hende helt vildt, for mange ting havde vil altså spurgt hende om, men det huskede VU ikke, men vi har hende jo ikke hjemme hverdag så derfor måtte vil jo spørge. 😉
Hun var også ret irriteret på nogle af de voksende der nede, for hun blev hele tiden spurgt om hjemve, og fik afvise hele tiden, at hun skulle huske de var der, hvis det blev for svært og der var savn til hjemmet, men halloooo " jeg ringer jo hjem hver dag, så hvor meget hjemve kan man lige have" OK Taya ro på, ikke alle tager det så nemt som du åventbarr gør, og det da dejligt de voksende tager sig tid til jer, og ikke mindst bekymre sig om dig.

Men det var dejligt at have hende hjemme, hvor vil fik skøjtet, og hygget og så var hun også ude med nogle venner.

Søndag blev hun hentet af Lisbet og Christian, da Mande og jeg skulle til Brøndby ind og spise frokost og så ind og se Brøndby mod OB

Så frokost , mellemmåltid, aftensmad skulle hun have i Skælskør, hvor de så skulle aflevere hende igen på julemærkehjemmet, som var gået fint.

Igår ringede hun så, mandag morgen skal de vejes, og var noget spændt på det, især efter hun havde været hjemme på weekend, ikke fordi vil har fyldt en masse mad og usundt på hende, overhovedet ikke, vi har fuldt kostplan en vi har fået med hjem.
Men på de dage dernede samt weekenden med har hun tabt 1100g ☺

Nu skal hun så være dernede i weekenden, så er der besøgs dag på søndag, så måske hjemves tegnene kommer der, men er ikke sikker, for hun er jo son hun er og indordner sig nemt, efter tingene som de nu foregår, hvor end hun er, det sgu en kæmpe egenskab hun har og altid har haft.

Men det var lidt for nu.
Og til sidst - Vi er mega STOLTE af vores Taya-pige

Prikker til hende flere gange om natten

Min angst dulmer stadig i kroppen. Men her efter Tayas operation, er angsten igen blusset voldsomt op.
Og det er angsten for at miste.
Det er skræmmende, hvordan den kan ødelægge ens krop, er helt brugt og udmattet, for tiden men det tror da fanden, når jeg er vågen til langt ud på natten, og når jeg endelig falder i søvn for en kort stund, så vågner i et sæt af skræk, og hede tur og bare fare ud af sengen og ind til Taya for at prikke til hende eller give hende et lille niv, for bare at få hende til at røre på sig, så jeg kan se at hun er i live.

Tænk sig hvad sådan en operation kan gøre. Men ja det er nok fordi, hun har jo været en snorker. Så før har jeg jo hele tiden kunnet høre hende, så der har jeg ikke været bekymret.
Og sådan her havde jeg det jo også de første par år af hendes liv, hvor jeg konstant gik ind og så til hende, af frygt for hun ikke træk vejret, og var konstant udmattede fordi nogle nætter sov jeg slet ikke, fordi jeg var bange for at hvis jeg faldt i søvn, og hun lige pludselig ikke trækkede vejret mere.
Men i 3 års alderen begyndte hun jo så og snorke, så var jeg nærmest mere tryg, for så kunne jeg jo høre hende, og denne form for angst gik i sig selv.

Men nu er den vendt frygtelig tilbage, og det er så ubehageligt.
Kan slet ikke høre hende mere, og det give et sæt i mig, og jeg må ind og prikke eller nive hende, så hun bevæger sig, og så lægger jeg mig ellers i seng igen, men jeg sover ikke, for jeg kan jo stadig ikke høre hende, så 10 min efter, rejser jeg mig igen og går ind til hende. Det er så ulideligt, og suger virkelig meget af min energi ud af kroppen på mig, at jeg slet ikke kan koncentrere mig.

Gid fanden havde den angst.

Nå men ellers er dagen da gået meget godt, har da fået ordnet lidt i hytten, mens Taya har været i skole, denne gang en hel skole dag.
Hytten trængte virkelig også, men energien har jo heller ikke rigtigt været der på det sidste, men jeg burde nok bare have lagt mig på sofaen og sovet mens Taya var i skole, så jeg kunne have lidt energi til hun var hjemme igen, men der er da stadig lidt energi tilbage, så den skal bruges på at lave noget mad til aften.

Nå men det var lidt for i dag, nu vil jeg vente på manden skriver at hans arbejdsdag er slut, og han er på vej hjem.